Hvad er et traume?

Traumer er mere en naturkatastrofer, bilulukker, overgreb eller krig.

Traumer er vores reaktion på en voldsom hændelse, hvor vi bliver overvældet. Det mærkes typisk fysisk eller følelsemæssig.

En hændelse eller erfaring kan være traumatisk for et menneske, imens den samme hændelse, erfaring ikke virker traumatiserende for et andet menneske.

Forskellen kan være i, hvordan vi fik hjælp til at regulere os tilbage til et sundt værenssted eller om vi måske var hel selv med det. Var der ingen mulighed for at regulere sig tilbage, kan der medfølge en tilstand af at gå i stå. Luk ned. Løb væk. Kamp. Det bliver til nogle overlevelsesstrategier, som implementerer sig dybt ind i os, indtil vi tror, "sådan har jeg altid været".  

For at livet ikke bare skal være en overlevelse, men meningsfuld, nærende, værd at leve og udviklende, skal traumer frisættes og forløses.

I traumerterapi handler det ikke så meget om selve hændelsen, det der skete, men mere om, hvordan lever det i os. Overbevisninger, mønstre, følelser, eller måske sygdom der blev skabt inden i os igennem traumatiseringen, hvordan vi går i relationer med det, til os selv og andre mennesker. 

Da traumer lagrer sig i kroppen, inddrager jeg kroppen i mine sessioner. Igennem bevægelse, arbejde med relavante positioner, tempo i bevægelser eller kropsterapi kan man frisætte traumer og komme tilbage til et sundt værenssted. Der, hvor vi virkelig mærker os selv og er i balance med alt det der er. 

Det, der en gang har været, behøver ikke at være en styrende del i dig og dit liv for evigt.

Foirmer af Traumer

Choktraumer

En pludselig opstået voldsom hændelser sætter sig i kroppen, da der ikke var mulighed for regulering. Stresshormoner øges i kroppen, som påvirker alle organer. Første raktion kan være at gå i stå, frys fast. Frisættes denne "fysiske erfaring" ikke, vil vi reagerer på samme måde, ved en lignende, meget mindre voldsomme erfaring.  F eks ved et husbrand, hvor man kom heldigvis levende ud fra, vil man en anden gang måske føle ubehag ved at være sammen med venner om et bål, pga. røglugten.  Nervesystemet registrerer faren og sætter overlevelsesmekanisker i gang.

Foster-og fødselstraumer

Efter undfangelsen er vi marineret i alt det, vores mor er med, både fysisk og psykisk. Hormoner, følelser, omstændigheder i hendes liv, lige som alt hun indtager, om det er en sund kost eller f eks nikotin, alkohol. Alt det, der påvirker moderen, påvirker os. Ikke på den bevidste plan, men nervesystemet og kroppen registrerer, reagerer og husker det.

Måden vi kommer til verden på, om det er kajsersnit, fødsel med sugkop eller andet, kan have en betydning for, hvordan vi oplever at må være til. 

Tilknytningstraumer

Er barndommen præget af utrygge relationer, hvor vi måske mangler at blive mødt og set ubetingt, som den vi er, så kan det have en betydning for hvordan vi danner relationer til andre igennem hele livet. Her sker traumatisering over en længere (meget længere) periode end ved choktraumer. Konsekvensen for krop og nervesystemet er dog det samme. Livsenergien komprimeres og det er ikke muligt for os, at udfolde os med alt det vi er. Vi tager for meget hensyn, tilpasser os for meget, tager overhovedet ikke pladsen i vores liv.

Udviklingstraumer

Mangel på støtte i barndommen så som manglende omsorg, berøring, øjenkontakt, nærvær kan have en betydning for hjernens udvikling. Et gamle forsøg på et rumænsk børnehjem, hvor omsorgspersoner slet ikke talte med de små børn eller holdte dem på armen, havde en betydning for deres kognitive - og personlige udvikling. 

Transgenerationelle traumer

Vi kan ubevidst bære på gamle traumer fra vores slægt, igennem nedarvning i vores DNA. Det kan omhandle alt fra overbevisninger, følelser, strategier og mønstre, familesandheder- eller hemmligheder. Noget, der dybest set ikke er vores, lever i os og har en betydning for, hvordan vi er i livet.

Uanset, hvilken form for traumer der ligger til grunden, præger det os. Vi kan have svært ved at huske, udvikler selvskadende adfærd, er utryg i relationer, indtager en udpræget pleaserrolle, går hele tiden all in, koster det hvad det koster, er nogle af de reaktioner der kommer op i os, for ikke at mærke smerten.